Bag om interviewet: sådan forbereder og gennemfører vi en samtale

Forberedelsen begynder længe før samtalen

Når jeg underviser i interview, starter jeg aldrig med spørgsmålene. Jeg starter med at spørge kursisten, hvad historien skal kunne, når den er færdig. Et interview uden formål bliver let en venlig snak, og så står man bagefter med tre sider noter og intet at bruge dem til. Derfor skriver vi først en enkelt sætning om, hvad vi vil have svar på, og hænger den over skrivebordet.

Dernæst læser vi på. Det kan være tidligere udtalelser, rapporter, referater eller en virksomheds egne oplysninger. Målet er ikke at vide mere end den interviewede, men at undgå at bruge samtalens tid på noget, man kunne have fundet selv. Hver gang en kursist spørger om noget, der står på en hjemmeside, taber vi et minut, som kunne have givet et nyt svar.

Til sidst sætter vi en ramme: hvor lang tid der er, om samtalen optages, og hvordan citater bruges bagefter. Det er praktiske ting, men de skaber ro hos begge parter.

• Formuler formålet i én sætning før du skriver et eneste spørgsmål
• Læs baggrundsmateriale, så tiden bruges på det nye
• Aftal tid, optagelse og citatbrug på forhånd

Spørgsmål, der åbner i stedet for at lukke

Mange nybegyndere skriver spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. De er nemme at stille og svære at bruge. I vores øvelser omskriver kursisterne dem, så de begynder med hvordan, hvad eller hvornår, og så beder om et konkret eksempel. Et svar som i sidste uge, da leverancen kom for sent, gav det mig tre dages ekstra arbejde er langt bedre end et svar som ja, det er svært.

Vi arbejder også med rækkefølge. Man starter med det let besvarelige, og lader de mere ømtålelige spørgsmål komme, når samtalen har fundet sit leje. Det er ikke en teknik til at fange nogen, men en måde at give den interviewede tid til at tænke.

Jeg anbefaler at skrive færre spørgsmål end man tror, man har brug for. Otte gode rækker langt. Resten kommer under samtalen, hvis man lytter.

Sådan styrer du samtalen uden at tage den over

Under selve interviewet er min vigtigste anbefaling at holde sig til manuskriptet som en støtte, ikke som en liste, der skal afkrydses. Hvis den interviewede kommer ind på noget uventet og væsentligt, følger man med. Man kan altid vende tilbage til næste punkt bagefter. Kursister, der klistrer til arket, går ofte glip af netop det svar, der gør artiklen interessant.

Stilhed er et redskab, som de fleste undervurderer. Når svaret er færdigt, og man blot venter to sekunder, uddyber folk ofte af sig selv. Det føles akavet de første gange, og vi øver det i par, så man vænner sig til det.

Når samtalen glider væk fra emnet, hjælper en venlig tilbagevenden: Det er spændende, men må jeg gå tilbage til det, du sagde om budgettet? Det kræver ingen hård hånd, kun tydelighed.

• Følg det uventede, hvis det er væsentligt, og vend tilbage til listen bagefter
• Lad stilheden arbejde i to sekunder efter et svar
• Led tilbage til emnet med et konkret henvisningspunkt

Opfølgning, mens svaret stadig er varmt

Det bedste spørgsmål i et interview er ofte det, man ikke havde skrevet ned: hvad mener du helt præcist med det? Vi træner kursisterne i at opdage vage ord som udfordringer, proces og tendens og bede om en konkret situation i stedet. Et citat med et eksempel kan bruges. Et citat med et slagord kan ikke.

En anden vane er at gentage svaret med egne ord og spørge, om man har forstået det rigtigt. Det fanger misforståelser, mens den interviewede stadig sidder foran en, og det giver ofte en rettelse, der er mere præcis end det første svar.

Vi øver også at spørge efter tal, navne og tidspunkter, mens samtalen står på. Det er langt lettere end at ringe tilbage dagen efter og opleve, at hukommelsen er blevet mere forsigtig.

Efter samtalen: noter, citater og dokumentation

Direkte efter interviewet bruger vi femten minutter på at skrive de vigtigste pointer ned i hovedtræk, mens de er friske. Det lyder som en lille ting, men det er den vane, der oftest redder en tekst, når optagelsen viser sig at være dårlig eller notaterne uforståelige. Vi markerer også, hvilke dele der var udtalt til baggrund, og hvilke der må citeres.

Når vi udskriver citater, gør vi det ordret og noterer tidspunktet i optagelsen. Hvis man retter i grammatikken, skal meningen forblive den samme, og den interviewede skal kunne genkende sig selv. Tvivlsomme passager sender vi tilbage til kilden til bekræftelse.

Kursisterne lærer at gemme optagelser og noter sammen med en kort log. Så kan man dokumentere, hvad der blev sagt, hvis nogen senere spørger.

• Skriv hovedpointerne ned inden for et kvarter
• Udskriv citater ordret og notér tidspunktet i optagelsen
• Send tvivlsomme passager tilbage til kilden

Hvad du øver på kurset, og hvad du ikke bliver lovet

På modulet i interviewteknik øver du dig i par og små grupper. Du forbereder en samtale, gennemfører den, og bagefter får du tilbagemelding på dine spørgsmål, din lytning og dine opfølgninger. Vi arbejder med virkelige emner, som kursisterne selv har valgt, og tilbagemeldingen er konkret: hvilke spørgsmål åbnede, hvilke lukkede, og hvor kunne du have spurgt videre.

Det er en øvelse i håndværk. Vi lover ikke, at du bagefter får job på en redaktion, og vi er hverken en avis eller en tv-station. Til gengæld kan du forvente at kunne planlægge et interview, styre det roligt og vende hjem med citater, du tør bruge.

Hvis du allerede skriver eller researcher i dit arbejde eller din fritid, vil du sandsynligvis genkende mange af de fælder, vi arbejder med.