Faktatjek i praksis: sådan tjekker du en tekst trin for trin

Start med at markere alt, der kan tjekkes

Før du tjekker noget, skal du vide, hvad der skal tjekkes. Print teksten eller åbn den i en visning, hvor du kan markere frit, og gå den igennem afsnit for afsnit. Understreg hvert tal, hvert navn, hvert årstal, hvert citat og hver påstand, der kan være rigtig eller forkert. Det er overraskende, hvor mange sætninger der rummer et lille faktum, som du selv har skrevet uden at tænke over det.

Brug gerne to farver. Den ene til oplysninger, du selv har indsamlet og kan dokumentere, den anden til oplysninger, du har overtaget fra andre og endnu ikke har set i originalen. Den anden farve er din egentlige arbejdsliste. Når du er færdig med første gennemlæsning, ved du, hvor stor opgaven er, og du undgår at bruge en hel aften på de nemme tal, mens de svære påstande slipper igennem.

Skriv ikke kun det, der er tvivl om. Tjek også det, du er sikker på. De fejl, der ender i en rettelse, sidder ofte netop i de sætninger, ingen fandt grund til at stille spørgsmål ved.

• Tal, mængder og procenter
• Navne, titler og stavemåder
• Årstal og rækkefølge af begivenheder
• Direkte citater og gengivne holdninger
• Påstande om årsag og sammenhæng

Opret kildeloggen, før du går i gang

Kildeloggen er den enkleste måde at gøre dit arbejde synligt, også for dig selv om en uge. Det kan være et regneark eller et almindeligt dokument med én række pr. oplysning. Skriv oplysningen ordret, hvor den står i teksten, hvor du fandt belægget, hvornår du så det, og om det er tjekket, rettet eller stadig åbent. Det lyder omstændeligt, men det sparer tid, så snart nogen spørger, hvor et tal kommer fra.

Vær præcis med kilden. En henvisning som netsted eller rapport er for upræcis. Skriv titel, udgiver, side eller afsnit, og gem om muligt en kopi af dokumentet. Websider ændrer sig, og et link, der virkede i dag, kan være væk om et halvt år. Hvis du gemmer en kopi og noterer dato for aflæsningen, kan du stadig dokumentere, hvad der stod.

Giv hver række en status. Et enkelt ord som tjekket, uklar eller afventer er nok. Når du til sidst sorterer på status, kan du se, om noget stadig mangler, før teksten går videre til redaktionel gennemgang.

• Oplysning, præcis som den står i teksten
• Kilde med titel, udgiver og sted i dokumentet
• Dato for aflæsning og eventuel gemt kopi
• Status: tjekket, rettet, uklar eller afventer

Tal: find tallet i sin oprindelige sammenhæng

Når et tal skal tjekkes, er den første regel at gå til den, der har opgjort det. Et tal, du har set i en artikel, er ikke kilden, kun et sekundært led. Find rapporten, tabellen eller opgørelsen, og læs, hvad der præcis er målt, i hvilken periode og for hvilken gruppe. Mange fejl opstår, fordi et tal for én afgrænsning er blevet brugt om en anden.

Tjek enhederne. Er det kroner eller tusinde kroner, procent eller procentpoint, antal personer eller antal sager? Regn derefter selv efter, hvis teksten udleder noget, for eksempel at noget er fordoblet eller steget med en tredjedel. Brug en lommeregner, og skriv regnestykket i kildeloggen, så en anden kan følge dit spor.

Vær opmærksom på årstal. Et tal, der var rigtigt for nogle år siden, kan være forældet. Hvis du ikke kan finde en nyere opgørelse, skriv i teksten, hvilket år tallet stammer fra. Det er en ærlig formulering, og den gør læseren i stand til at vurdere det selv.

Citater: tjek ordlyd, sammenhæng og afsender

Et citat skal tjekkes på tre ting. Er ordlyden gengivet korrekt, er det taget ud af sin sammenhæng, og er det virkelig afsenderen, der har sagt det? Har du selv lavet interviewet, så hør optagelsen eller læs dine noter igen og sammenhold dem ord for ord. Rettelser af grammatik er én sag, men hvis du ændrer betydningen, er det ikke længere et citat.

Har du citatet fra en anden tekst, så find den oprindelige kilde, hvis du kan. Citater vandrer let fra artikel til artikel og mister undervejs en del af sætningen eller hele forbeholdet. Læs sætningerne før og efter det udpegede stykke, og vurder, om meningen holder, når citatet står alene.

Kan du ikke finde originalen, så skriv det i loggen og overvej, om citatet skal med. Du kan i stedet gengive indholdet med dine egne ord og angive, hvem der har fortalt det, hvis du selv har tillid til kilden. Hvis ikke, er det bedre at lade det ligge.

• Sammenhold ordlyd med optagelse eller original
• Læs sætningerne omkring citatet
• Bekræft, at afsenderen er den rette

Påstande: vurder belæg, ikke kun om noget lyder rigtigt

Påstande er sværere end tal og citater, fordi de ofte ikke har ét entydigt svar. Skriv påstanden om til et spørgsmål, som kan besvares med dokumenter. Hvis teksten siger, at noget har ført til en udvikling, så spørg, hvilket belæg der findes for årsagen, og om andre forklaringer er mulige. Når du ikke kan finde belæg, skal formuleringen blive mere forsigtig eller væk.

Se efter de små ord. Altid, aldrig, alle, ingen, som regel og ofte er forskellige påstande, og de kræver forskellig dokumentation. Det er almindeligt at skrive en generel sætning for at få flow i teksten, men den skal kunne forsvares. Et enkelt eksempel i stedet for en generalisering gør ofte teksten både mere sand og mere levende.

Spørg også, hvem der har interesse i påstanden. Det betyder ikke, at den er forkert, men du bør søge bekræftelse hos en kilde, der ikke har samme interesse. Noter i loggen, hvilke kilder der er uafhængige af hinanden.

• Omskriv påstanden til et spørgsmål, der kan dokumenteres
• Gennemgå ord som altid, aldrig og alle
• Søg bekræftelse hos en uafhængig kilde

Afslut med en gennemlæsning af den rettede tekst

Når punkterne i loggen er lukket, skal du læse teksten igen som en ny læser. Ret fejl direkte i teksten og opdater loggen, så den afspejler den version, der sendes videre. Det er en almindelig fejl at rette i teksten og glemme loggen, så de to ikke længere passer sammen.

Tjek de steder, hvor du har ændret noget. En rettelse af et tal kan gøre en nærliggende sætning forkert, og et ændret navn kan stå stavet forskelligt andre steder. Søg i teksten på de ord og tal, du har rettet, og se, om de forekommer flere gange.

Aflever til sidst loggen sammen med teksten. Den redaktionelle gennemgang går hurtigere, når den, der læser, kan se, hvad der er dokumenteret, og hvad der stadig er et skøn. Bliver noget stående som uafklaret, skal det stå åbent i loggen i stedet for at forsvinde.