Fem fejl i interviewet og hvordan du undgår dem

Du møder op uden at have læst på

Den hyppigste fejl sker allerede dagen før samtalen. Du har en aftale, et emne og en vag fornemmelse af, hvad du vil have ud af den, men du har ikke læst, hvad personen tidligere har sagt eller skrevet. Resultatet er, at du bruger de første ti minutter på spørgsmål, som kunne have været besvaret af en kort søgning, og at din samtalepartner mærker det. Vedkommende bliver mere kortfattet, og de gode svar kommer aldrig.

I de her uger, hvor efteråret melder sig, og mange begynder på nye skriveprojekter, ser jeg det ofte hos kursister, der brænder for emnet, men springer forberedelsen over. Forberedelse behøver ikke fylde en hel dag. Det handler om at kende personens rolle, de væsentligste offentlige udtalelser og de tal eller dokumenter, som samtalen kommer til at støtte sig på.

Når du kender baggrunden, kan du bruge tiden på det, kun personen selv kan fortælle: begrundelser, erfaringer og de detaljer, der ikke står noget sted.

• Læs mindst to tidligere udtalelser fra personen
• Notér tal og påstande, du vil have bekræftet
• Skriv, hvad du ikke ved endnu

Spørgsmålene er lukkede eller for mange

Lukkede spørgsmål giver korte svar. Spørger du, om en ændring har været svær, får du et ja eller et nej, og så står du med en tom notesblok. Spørger du i stedet, hvordan det gik til, og hvad der var sværest, får du en fortælling, du kan skrive ud fra. Det lyder enkelt, men det er svært at holde fast i, når du er nervøs eller presset på tid.

Den modsatte fejl er at medbringe en lang liste og arbejde den igennem punkt for punkt. Så lytter du ikke, men venter bare på, at det næste spørgsmål kan stilles. Tag hellere fem eller seks spørgsmål, du virkelig vil have svar på, og sorter dem efter, hvad der er vigtigst, hvis tiden skulle blive knap.

Lad listen være et støttehjul. Samtalen skal ikke følge den, men den skal kunne hjælpe dig tilbage, hvis du farer vild.

• Begynd spørgsmål med hvordan eller hvorfor
• Stil ét spørgsmål ad gangen
• Gem de svære spørgsmål til midten

Du afbryder tavsheden for hurtigt

Mange nybegyndere frygter pausen. Når svaret slutter, og der bliver stille i to sekunder, fylder de hullet med et nyt spørgsmål eller en forklaring. Men det er ofte i netop den pause, at personen tilføjer det, der egentlig var vigtigt. Et svar, der virker færdigt, er sjældent hele historien.

Træn dig i at tælle langsomt til tre i stedet for at tale. Nik, hold blikket, og lad den anden afslutte sin tanke. Du vil opleve, at de bedste citater kommer som eftertanke, efter at den indøvede formulering er sagt.

Det kræver ro, og det kommer med øvelse. På kurset optager vi korte øvelsessamtaler og lytter bagefter efter de steder, hvor du talte ind i et svar, der var på vej.

Du følger ikke op på det uklare

En anden fejl er at nikke til noget, du ikke har forstået. Det sker, fordi du ikke vil virke uvidende, eller fordi du allerede tænker på næste spørgsmål. Men uklare svar bliver til uklare citater, og senere sidder du alene med teksten og kan ikke afgøre, hvad personen egentlig mente.

Opfølgning er håndværkets kerne. Bed om et eksempel, når svaret er abstrakt. Bed om et tal, når der står noget som mange eller en stor del. Spørg efter, hvornår noget skete, og hvem der var med, når en beskrivelse er løs. Det er ikke at være anmassende, det er at gøre materialet brugbart.

Hvis du bagefter er i tvivl om en formulering, kan du kontakte personen og få den bekræftet, før den indgår i en tekst. Det er bedre at spørge to gange end at gætte én.

• Bed om et eksempel ved abstrakte svar
• Bed om tal, tidspunkt og navn
• Gentag vigtige formuleringer for at sikre dem

Optagelse og noter bliver et problem bagefter

Den fjerde fejl opdager du først, når samtalen er slut. Du har enten ikke optaget noget og kan kun stole på hastige noter, eller du har optaget alt og har nu tre timers lyd, du ikke gider lytte til. Begge dele gør dig mere tilbøjelig til at citere unøjagtigt.

Fortæl altid i begyndelsen, at du optager, og få det bekræftet. Skriv samtidig korte nøgleord med tidsangivelser, så du senere kan finde de steder, der betyder noget. Læs dine noter igennem samme dag, mens samtalen stadig står klart, og markér, hvad der er citat, og hvad der er din egen fortolkning.

Det lyder pedantisk, men det sparer dig for meget arbejde senere, og det gør faktatjekket langt lettere, fordi du kan gå tilbage til originalen.

Du glemmer at afklare spillereglerne

Den sidste fejl er ikke teknisk, men aftalemæssig. Personen tror, at samtalen er uformel, mens du planlægger at citere hver eneste sætning. Eller omvendt: du lover at lade vedkommende læse teksten igennem uden at have tænkt over, hvad det betyder for din uafhængighed.

Sig tydeligt fra start, hvad samtalen skal bruges til, om du citerer ordret, og hvornår teksten forventes at udkomme. Hvis personen vil have noget gjort uofficielt, skal I aftale det, før det bliver sagt, ikke bagefter.

Klare aftaler beskytter begge parter og giver ofte en mere åben samtale, fordi ingen skal gætte. Det er en del af den gennemsigtighed, vi lægger vægt på i al redaktionel praksis.

• Aftal, hvad der er citat, og hvad der er baggrund
• Fortæl, hvad teksten skal bruges til
• Lov kun det, du kan holde