Faktatjek handler om en fast rækkefølge, ikke om mistro. Afgræns punkterne, find tallene i deres oprindelse, sammenhold citater med optagelsen, spørg til påstandenes grundlag og før logen undervejs. Gå listen igennem, før du beslutter, at en tekst er klar. Den tid, det tager, er lille i forhold til, hvad en enkelt fejl koster i tillid, og den vane tager du med til alt, du skriver fremover.
Blog
Faktatjek
Tjekliste til faktatjek: Det skal du igennem, før du beslutter dig
En praktisk tjekliste over tal, citater og påstande, som du kan gå igennem trin for trin, før du beslutter, om en tekst er klar, og før du vælger et kursusforløb i faktatjek.
Jesper Lindholm
6 min. læsetid
Start med at afgrænse, hvad der skal tjekkes
Før jeg tjekker noget som helst, læser jeg teksten igennem og markerer alt, der kan være forkert. Det er tal, navne, titler, datoer, stednavne, citater og alle sætninger, der påstår noget om verden. En påstand er en sætning, som kunne være sand eller falsk. Når jeg har markeret dem, har jeg som regel mellem tyve og halvtreds punkter på en almindelig artikel, og det er overraskende mange.
Derefter sorterer jeg dem. Nogle punkter er tunge, fordi hele pointen hviler på dem. Andre er biologi i en bisætning, som ingen vil bemærke, men som stadig skal være rigtig. Jeg tjekker de tunge først, fordi de afgør, om teksten kan bruges. Det er den samme rækkefølge, jeg lærer kursisterne på forløbet i faktatjek i praksis.
Skriv hvert punkt op på en liste, så du kan sætte flueben, når det er tjekket. En tekst uden liste føles hurtigt færdigtjekket, selv om halvdelen aldrig blev rørt.
- Markér tal, navne, datoer og citater
- Marker også påstande om årsag og sammenhæng
- Sortér efter, hvad pointen hviler på
Tal: find tallet, ikke gengivelsen af det
Et tal i en tekst stammer næsten altid fra en anden tekst, og den kan have læst det forkert. Din opgave er at komme så tæt på udgangspunktet som muligt: den rapport, den tabel eller den opgørelse, som tallet oprindeligt kommer fra. Find den, og læs selv, hvad der står.
Se derefter på tre ting. Hvad måler tallet egentlig, og i hvilken enhed? Hvilken periode og hvilken gruppe gælder det for? Og passer det med den måde, din tekst bruger det på? Det er hyppigt, at en stigning på procentpoint bliver til en stigning i procent, eller at et gennemsnit bliver til noget, alle gør.
Regn også efter. Hvis teksten siger, at noget er fordoblet, så tjek de to tal. Hvis den angiver en andel, så tjek, at delene giver hundrede. Det tager få minutter, og det fanger flere fejl, end man tror.
- Find kilden til tallet, ikke en omtale af det
- Tjek enhed, periode og målgruppe
- Regn selv efter på procenter og summer
Citater: gengiv dem, som de blev sagt
Et citat skal kunne dokumenteres. Har du selv lavet interviewet, så lyt til optagelsen eller læs dine noter igen og sammenhold ordlyden med teksten. Har du citatet fra en anden, så gå tilbage til den oprindelige optagelse, det oprindelige dokument eller den oprindelige udtalelse.
Kontrollér også sammenhængen. Et citat kan være ordret korrekt og stadig give et forkert indtryk, hvis den halve sætning før eller efter ændrer meningen. Spørg dig selv, om personen ville genkende betydningen, ikke kun ordene.
Er du i tvivl, så spørg kilden. Det er helt almindeligt at sende et citat tilbage til den, der har sagt det, så længe du kun beder om at få rettet fejl i gengivelsen og ikke giver kilden ret til at ændre indhold.
- Sammenhold med optagelse eller originaldokument
- Tjek meningen, ikke kun ordlyden
- Bed om rettelse af fejl, ikke om nye formuleringer
Påstande: hvem siger det, og hvordan ved de det?
En påstand, der ikke er et tal eller et citat, er sværest at tjekke. Det kan være, at en ændring skyldes en bestemt beslutning, eller at noget er det første eller største af sin art. Her spørger jeg altid to ting: hvem siger det, og hvordan kan vedkommende vide det?
Hvis svaret er, at kilden selv er part i sagen, så kræver påstanden en uafhængig bekræftelse eller en tydelig markering i teksten af, hvem der siger det. Hvis svaret er, at ingen rigtig ved det, så skal formuleringen ændres, så den ikke lyder sikrere, end den er.
Vær særligt opmærksom på ord som altid, aldrig, alle og ingen. De er sjældent korrekte, og de dukker op, når et skøn bliver skrevet som en kendsgerning.
- Spørg: hvem siger det, og hvordan ved vedkommende det?
- Markér tydeligt, når en part udtaler sig i egen sag
- Vær på vagt over for altid, aldrig og alle
Før kildelog, mens du arbejder
En kildelog er en simpel oversigt, hvor hvert punkt fra din liste står sammen med kilden, datoen for tjekket og resultatet. Det kan være et regneark eller en almindelig tekstfil. Det vigtige er, at den bliver skrevet undervejs og ikke samlet bagefter.
Fordelen mærker du, første gang nogen spørger, hvor et tal kommer fra. Du slår det op på få sekunder i stedet for at lede i browserhistorikken. En redaktør, der læser din tekst, kan også stikprøvetjekke logen uden at skulle gentage dit arbejde.
Noter også de punkter, du ikke kunne bekræfte, og hvad du valgte at gøre ved dem: fjerne, afsvække eller tydeliggøre, hvem der påstår det. Den slags beslutninger glemmer man hurtigt, hvis de ikke står skrevet.
- Kilde, dato for tjek og resultat for hvert punkt
- Skriv logen undervejs, ikke bagefter
- Notér, hvad du gjorde ved det, du ikke kunne bekræfte
Spørgsmål at stille, før du beslutter dig
Her er den korte udgave af listen, når du står med en tekst og skal beslutte, om den er klar. Er alle tal fundet i deres oprindelige kilde? Er alle citater sammenholdt med optagelse eller dokument? Er hver påstand enten dokumenteret eller tydeligt tilskrevet nogen? Findes der en kildelog, som en anden kan læse?
Er svaret nej til bare ét af dem, er teksten ikke færdig. Det er ikke en kritik af dit arbejde, men en måde at sikre, at du kan stå inde for det, du udgiver. Det samme gælder, hvis du overvejer et kursusforløb: Spørg, om du får lov til at øve disse trin på rigtige tekster og få tilbagemelding på din kildelog.
I forløbet i faktatjek i praksis arbejder du netop sådan, trin for trin, med egne tekster. Du får ikke garantier for et job bagefter, men du får en arbejdsgang, du kan bruge i alt, du skriver.
- Er tal, citater og påstande tjekket mod kilden?
- Kan en anden læse din kildelog?
- Kan du stå inde for hver oplysning?
Om skribenten
Jesper Lindholm
Instruktør, kildekritik og faktatjekJesper har arbejdet med research og dokumentation i mange år. Han underviser i kildevurdering og i at føre en tydelig kildelog.
Kontakt os
E-mail: kontakt@plufigo.dk