Kildelog: hvorfor faktatjek ikke er færdigt, før du har skrevet det ned

Hvad en kildelog egentlig er

En kildelog er en løbende liste over alt, hvad du har brugt til at kontrollere en tekst. Hver påstand, hvert tal og hvert citat får en linje, hvor der står, hvor oplysningen stammer fra, hvem du har talt med, og hvornår du tjekkede den. Det lyder tørt, men det er det mest håndgribelige bevis på, at dit arbejde har været grundigt.

Begrebet bruges i redaktioner, fordi hukommelsen er upålidelig. Efter en uge kan du ikke længere huske, om et tal kom fra en rapport eller fra en samtale, og efter en måned slet ikke. Loggen gør dig uafhængig af hukommelsen. Du kan åbne den, se din egen vurdering og følge dit spor tilbage til udgangspunktet, også hvis en anden skal overtage teksten.

Hvad der skal stå på hver linje

Start med selve påstanden, ordret som den står i teksten. Skriv derefter kilden, så præcist du kan: dokumentets titel og side, personens navn og funktion, eller adressen på den side, du læste. Tilføj dato for dit tjek og en kort note om, hvad du fandt. Stemmer det, afviger det, eller kunne du kun få det bekræftet fra én side.

Husk også at skrive, hvor tæt kilden er på begivenheden. En original måling er noget andet end en artikel, der refererer til målingen. Noter derfor, om du har set originalmaterialet selv eller kun en gengivelse. Den forskel afgør, hvor sikker du kan være, og den er let at glemme, når tidspresset melder sig og du bare vil videre til næste afsnit.

• Påstanden ordret fra teksten
• Kilde med titel, person eller adresse
• Dato for dit tjek
• Original eller gengivet kilde
• Din vurdering i en enkelt sætning

Sådan gør du det trin for trin

Læs teksten igennem og markér alt, der kan være forkert: tal, navne, årstal, citater og alle påstande, der lyder som fakta. Giv hver markering et nummer, og opret samme nummer i loggen. På den måde ved du, at intet er sprunget over, og du kan se, hvor langt du er nået, hvis du bliver afbrudt.

Arbejd dig derefter igennem listen én post ad gangen, og skriv i loggen, mens du tjekker, ikke bagefter. Det er fristende at samle noterne til sidst, men så udelader du netop de små tvivlstilfælde, som du burde have husket. Sæt en tydelig markering ved de poster, du ikke har kunnet bekræfte, så de ikke forsvinder i bunken.

Når kilderne er uenige

Det sker jævnligt, at to kilder giver forskellige tal. Slet ikke den ene i stilhed. Skriv begge ned i loggen, og noter, hvorfor du vælger den ene: den er nyere, den er tættere på kilden, eller den bygger på en klar metode. Er du i tvivl, kan teksten formulere sig forsigtigt og nævne usikkerheden, i stedet for at vælge et tal, du ikke kan stå inde for.

Her viser loggen sin værdi. Den tvinger dig til at begrunde dit valg i ord, og en begrundelse, der ikke kan skrives ned, er sjældent god nok. Senere kan du eller en redaktør læse dit ræsonnement og vurdere, om det holder, uden at skulle gentage hele research-arbejdet fra bunden.

Hvem læser loggen bagefter

Først og fremmest dig selv, når teksten skal rettes eller opdateres. Dernæst den, der giver feedback på dit arbejde, og i en redaktion den, der skal stå inde for udgivelsen. Hvis nogen senere gør indsigelse mod en oplysning, kan du på få minutter vise, hvad du byggede på, og hvad du har gjort for at kontrollere det.

Skriv derfor, så en fremmed kan følge dig. Undgå forkortelser, som kun du forstår, og undgå at skrive 'se mail' uden at nævne, hvilken mail og fra hvem. En log, der kun giver mening for forfatteren, er næsten lige så ubrugelig som ingen log, fordi den falder fra hinanden, så snart en anden skal bruge den.

Små vaner, der gør loggen brugbar

Hold loggen i ét dokument pr. tekst, og giv det et navn, du kan finde igen. Gem links som fulde adresser, og tag helst en kopi af indholdet, hvis siden kan ændre sig. Skriv tider og datoer på samme måde hver gang, så du hurtigt kan sortere, hvad der er tjekket først, og hvad der skal gentjekkes.

I kurset øver vi netop dette med korte tekster, hvor du fører loggen fra første til sidste linje og får tilbagemelding på, hvor den er præcis, og hvor den er for løs. Efter nogle gange bliver det en rutine, som ikke tager ret meget længere tid end selve tjekket, men som gør resultatet meget lettere at forsvare.